Så er der forårets sidste slam kom og være med til en festlig afslutning, inden vi går på sommerferie! Besøg oasen i en vanvittig verden, hvor ordet tager roret og giver plads til dine opture og din digte om alt fra kindkys til haveskure. Her kan du stille dig forrest i køen og udbasunere det der skal til, her kan du sige lige det du vil. Det her er POETRY SLAM. En konkurrence på ord, hvor vi danser med sproget. Hver optrædende har kun tre minutter og ti sekunder til at bevæge, inspirere og forundre. Derefter har fem tilfældige blandt publikum en dommermappe og bestemmer med deres point skæbnen for de optrædende. Hvem skal vi høre optræde med endnu et nyt slam og hvem er ude for i aften?
Alle kan være med, og du bestemmer selv om du vil op på scenen og give det et skud, eller om du som publikum (og måske dommer) vil være med til at skabe en dynamisk aften i venskabelig kappestrid, med ordene som hoppeborg. Vil du gerne stille op som poetry slammer, så tøv ikke - tilmeld dig blot ved at sende en mail til mail@psfyn.dk eller ved at skrive til vores instagram @poetryslamfyn