Film, kunst og litteratur forenes denne eftermiddag, hvor der både er fernisering på udstilling, filmvisning og samtalesalon.
Omgivet af Camille Deschamps Vierø vævede værker, som er skabt af affald fra havet vises filmen FØR STORMEN hos Kunsthal Jens. En gribende dokumentarfilm, der kaster lys over livet på Vadehavsøen Mandø og de udfordringer, som klimaforandringerne medfører. Mød øens sidste beboere, der stædigt holder fast i deres identitet trods truslerne fra havet.
Kunstudstilling: Oplev kunstudstillingen Oceanic Fibers: Testimony weavings of our impact. Kunstværker skabt af havplast, præsenteret af den talentfulde kunstner Camille Deschamps Vierø. Hendes værker kombinerer natur og kunst på unik vis, og de inviterer til refleksion over vores forhold til miljøet.
Samtalesalon: Dialog mellem Julie Müller og Camille Deschamps Vierø Mød Julie Müller, miljøgeograf og stifter af STRANDET, samt Camille Deschamps Vierø, kunstner og ph.d. i sammenlignende litteratur. To unikke perspektiver - en naturvidenskabelig og en litterær og kunstnerisk tilgang - forenes i en spændende samtale om menneskets påvirkning på naturen, hvor hovedfokus vil være på plast.�
Fernisering på kunstudstillingen fra kl. 14. Alle er velkomne.
Dette arrangement begynder kl. 15 med samtalesalonen og filmen vises kl. 16. Der er muligt at se kunstudstillingen før og efter filmen.
Caféen er åben. Så der kan købes drikkevarer, kager og snacks.
Om filmen FØR STORMEN
Instruktør: Juan Palacios
De 27 beboere på Vadehavsøen Mandø oplever konsekvenserne af klimaforandringerne i form af tiltagende storme og risikoen for vandstigninger og omfattende oversvømmelse. Ikke desto mindre klamrer de sig stædigt til deres identitet som øboere, som de har gjort i generationer. FØR STORMEN giver et stærkt indtryk af livet på én af Danmarks 27 småøer og de trusler som i øjeblikket er med til at sætte spørgsmålstegn ved øernes fortsatte eksistens. Filmen skildrer situationen som den opleves (og leves) af Mandøs sidste faste beboere, der stædigt forsøger at negligere truslen fra havet og en fatal affolkning af øen. På den måde udgør filmen et tidshistorisk dokument, ikke blot af Mandø, men af den uddøende danske småøsamfund. FØR STORMEN rammer vores nysgerrighed med en lun og underspillet humor, - persongalleriet bekræfter os i vores egne særheder og giver os et indblik i et ‘eksotisk’ hjørne af vores eget land. Filmen placerer sig nærmest mirakuløst som en nutidig fortælling a la Søren Ryge om helt almindelige - og dog usædvanlige - danskeres liv, som det leves, netop nu, et helt andet sted i Danmark. Filmen var nomineret i hovedkonkurrence på verdens største dokumentarfilmfestival, IDF i Amsterdam i november 2023.
_____________________________
THY:DOX er en lokal udgave af dokumentarfestivalen CPH:DOX. Festivalen forløber sig i marts 2024 og byder på skræddersyede filmvisninger med tilhørende events kurateret af DOX:DANMARK-ambassadør Mathilde Emelie Hajen Olesen i samarbejde med lokale samarbejdspartnere rundt i Thy. Projektet er støttet af Nordea-fonden, Kulturministeriet, Biografklub Danmark Fonden, DFI og Thisted Kommune
Kunsthal Jens ligger i gågaden i Hurup Thy i kunstmaleren Jens Søndergaards barndomshjem. Kunsthal Jens skaber kunstoplevelser af høj kvalitet, der ikke kun beriger, men også skaber dialog og engagement blandt besøgende. Derfor er Kunsthal Jens ikke kun værker på væggen, men også aktiviteter med omdrejningspunkt i kunst og fællesskab. Kunsthallen har egen café.