




Kontakt Teater Malstrøm
SORTEMIS
"Katte er dårlige vejvisere – de går kun deres egne veje."
De fleste siger, at det bringer uheld, hvis en sort kat løber over vejen foran dig.
Men hvad nu, hvis den samme sorte kat er den eneste, der kan vise vejen til en verden fuld af magiske væsner – og måske redde en, der er forsvundet?
Kaya og Storm er søskende.
Storm er den ældste – og hele Danmarks største teenage-popstjerne. Men for fem dage siden forsvandt Storm sporløst. Politiet har ledt overalt, men ingen ved, hvor Storm er. Kaya vil hjælpe med at lede, men de voksne siger nej. Hun er alt for lille.
Heldigvis er familiens gamle kat, Sortemis, ikke helt almindelig.