Spring til indhold

Juridisk

Handelsbetingelser for arrangører

Sidst opdateret 12. marts 2023

Er du billetkøber? Læs betingelserne for billetkøbere.

1. Priser

Billetter og andre varer er inklusiv moms.

2. Aflysninger

Der er kun tale om en aflysning, såfremt arrangementet ikke gennemføres. Ændringer af arrangementet, såsom tid og sted, delvis gennemførelse eller ændring af programmet, anses ikke som en aflysning.

I tilfælde af aflysning er Tickethero behjælpelig med refundering. Forsendelses- og billetgebyr refunderes ikke.

Ændres datoen for en begivenhed, kan kortholder få sine penge tilbage, såfremt denne ikke har mulighed for at deltage på den ændrede dato.

3. Reklamation

Enhver form for reklamation, der vedrører selve eventet, skal rettes direkte til arrangøren.

4. Fortrydelsesret

I henhold til lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 2 nr. 12 er køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten.

5. Lovvalg og værneting

Aftalen og disse betingelser reguleres og fortolkes i henhold til dansk lov uden hensyntagen til reglerne i dansk ret om lovvalg eller lovkonflikter. Værneting for enhver tvist skal være domstolene i Danmark.

6. Cookies og privatlivspolitik

Vores privatlivspolitik og cookiepolitik er altid gældende.

7. Øvrigt og forbehold

Tickethero formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Tickethero hæfter derfor ikke for tilbagebetaling i forbindelse med aflysning. Tickethero kan ikke påtage sig noget forretningsmæssigt ansvar herfor.

Tickethero tager forbehold for eventuelle skrive- og/eller trykfejl i Ticketheros tjenesteydelser, herunder priser og udsolgte arrangementer.

Der tages forbehold for, at Tickethero kan annullere billetter mod tilbagebetaling af billettens pris. Forsendelses- og billetgebyr refunderes ikke.

Ændringer eller tilføjelser til nærværende handels- og forretningsbetingelser kan ske uden varsel og vil være tilgængelige på denne side.

8. Gratis billetter og betaling

Ved arrangementer med gratis billetter er det ikke tilladt at opkræve betaling på et senere eller andet tidspunkt uden for Tickethero-platformen. Det betyder, at det ikke er tilladt at sætte billetterne til 0 kr. i Tickethero for derefter at tage imod betaling i døren eller via tjenester som MobilePay for billetter bestilt gennem Tickethero. Sker det, opkræver Tickethero arrangøren gebyr som ved betalte billetter. Se de gældende priser på prissiden. Der opkræves billetgebyr for alle ordrer, der er fuldført, og gebyret opkræves pr. billet.

Arrangøren bestemmer selv, om gebyret skal betales af kunden eller af arrangøren. Bemærk, at hvis arrangøren vælger selv at betale gebyret, vil arrangøren i tilfælde af en aflysning modtage en opkrævning på gebyrerne, da kunden i så fald skal have returneret hele beløbet.

Har du spørgsmål til betingelserne, så ring på 69 16 20 30 eller skriv til support@tickethero.dk.