Hvorfor har jeg ikke modtaget mine billetter?
Der kan være flere forskellige årsager til, du ikke har modtaget dine billetter:
- Din mailadresse er forkert
- Mailen er endt i din SPAM-mappe
- Din mailkonto er fuld
- Mailen er blevet flyttet til enten “Promoveringer” eller “Andet”
Se herunder hvordan du kan finde dine billetter.
Din mailadresse er forkert
Har du opdaget at din mailadresse er forkert? Vi kan af gode grunde ikke levere dine billetter til dig, hvis du har opgivet en forkert mailadresse.
Du kan dog logge ind på tickethero.dk med din (forkerte) mailadresse og det kodeord du lavede, da du oprettede din konto. Når du er logget ind, kan du gå op i højre øverste hjørne, trykke “Indstillinger” og trykke på “Ret”. Når du har gemt denne kan du derefter gensende eller downloade dine billetter. Det kan du se, hvordan du gør her.
Mailen er endt i din SPAM-mappe
Hvis du ikke kan finde dine billetter, kan du prøve at kigge i din SPAM-mappe.
Hvis dine billetter er der, skal du flytte dem til din indbakke. Husk at trykke “Tilføj Tickethero til afsendere jeg har tillid til”.
Din postkasse er fuld
Hvis du ikke har mere plads i din postkasse, kan vi ikke levere dine billetter.
Tilkøb mere plads eller slet nogle mails. Når du har gjort det, kan du få gensendt dine billetter.
Hvis du bruger Gmail
Hvis du benytter Gmail, kan det ske at de flytter mailen med dine billetter til mappen “Promoveringer”. Se nedenfor hvordan du finder dem via browseren eller via appen på din telefon eller tablet.
Find dine billetter via gmail.com (browser)
- Når du står i din indbakke, har du en eller flere faner i toppen af siden.
- Tryk på “Promoveringer” eller “Promotions”. Nu ser du alle dine mails, Google har valgt at sortere som promoveringer.
- Flyt mailen fra Tickethero til din indbakke
- Nu kan du åbne, se og printe dine billetter
Find dine billetter via Gmail appen (telefon/tablet)
- Gå ind i Gmail appen på din telefon eller tablet
- Åbn menuen ved at trykke på de tre streger i øverste venstre hjørne
- Tryk på “Promoveringer” eller “Promotions”. Nu ser du alle dine mails, Google har valgt at sortere som promoveringer.
- Flyt mailen fra Tickethero til din indbakke
- Nu kan du åbne, se og printe dine billetter
Hvis du bruger Outlook/Hotmail/Live
Hvis du benytter Hotmail, Outlook eller Live, kan det ske at de flytter mailen med dine billetter til mappen “Andet”. Se nedenfor hvordan du finder dem via browseren eller via appen på din telefon eller tablet.
Find dine billetter via din browser
- Når du står i din indbakke, har du en eller flere faner i toppen af siden.
- Tryk på “Andet” eller “Other”. Nu ser du alle dine mails, Microsoft har valgt at sortere som andet.
- Flyt mailen fra Tickethero til din indbakke
- Nu kan du åbne, se og printe dine billetter
Find dine billetter via Outlook appen (telefon/tablet)
- Gå ind i Outlook appen på din telefon eller tablet
- Tryk på “Andet” eller “Other”. Nu ser du alle dine mails, Microsofthar valgt at sortere som andet.
- Flyt mailen fra Tickethero til din indbakke
- Nu kan du åbne, se og printe dine billetter
Kan du stadig ikke finde dine billetter?
Så er du altid velkommen til at kontakte arrangøren af begivenheden.
Kan du ikke finde kontaktinformationerne på arrangøren, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.