Flytning af billetter
Hvis arrangøren af den begivenhed du har købt billetter til, tilbyder at du kan flytte dine billetter til et andet tidspunkt eller en anden dag, kan du læse hvordan du gør herunder.
Hvordan flytter jeg mine billetter?
For at flytte dine billetter, skal du logge ind på din konto og gå til ”Mine ordrer”. Hvis du ikke kan huske dit kodeord, kan du trykke på glemt kodeord for at få det tilsendt.
- Find derefter ordren med de billetter du gerne vil flytte og tryk på ordrenummeret for at komme ind på ordren.
- Under boksen “Billetter” kan du – hvis du har mulighed for at flytte dine billetter – klikke på ”Flyt billetter”. Hvis du ikke kan se knappen, så læs længere nede på denne side.
- Vælg derefter hvilke billetter på ordren du gerne vil flytte.
- Vælg datoen eller tidspunktet du vil flytte billetterne til.
Når du har godkendt flytningen, kan du med det samme se den nye dato. Du får også automatisk en e-mail med de nye billetter.
Jeg kan ikke flytte mine billetter
Der kan være flere grunde til, at du ikke kan flytte dine billetter. Det kan f.eks. være:
- Arrangøren tillader ikke, at du selv flytter dine billetter. Kontakt evt. arrangøren for at høre om det alligevel kan lade sig gøre. Vær opmærksom på at du ikke har ret til at få dem flyttet jf. dansk lovgivning om billetter samt vores betingelser.
- Tidsgrænsen for hvor lang tid før arrangementet du kan flytte dine billetter, er overskredet.
- Der er ingen andre ledige dage eller tider dine billetter kan flyttes til.