Nu kan dine gæster betale med Google Pay

Produktopdateringer

Nu kan dine billetkøbere betale med Google Pay hos Tickethero
Jesper Holst Jesper Holst

Jesper Holst Partner

2 minutters læsetid

Vi har nu tilføjet muligheden for at dine gæster kan betale med Google Pay.

Hvad er Google Pay?

Google Pay er en digital betalingsløsning, der giver brugere mulighed for at foretage betalinger på en nem og sikker måde via deres mobiltelefon eller computer. Google Pay fungerer ved at koble brugerens betalingskort eller bankkonto til deres Google-konto og derefter bruge Google Pay-appen eller betalingsfunktionen i andre apps til at foretage betalinger.

Google Pay understøtter en række forskellige betalingsformer, herunder kontaktløse betalinger med NFC-teknologi, online-betalinger på websites og i apps, person-til-person betalinger og betalinger i butikker, der accepterer QR-koder.

For at bruge Google Pay skal brugerne have en Google-konto og downloade Google Pay-appen på deres mobiltelefon. Derefter kan de følge instruktionerne i appen for at tilføje deres betalingskort eller bankkonto, og de er klar til at begynde at bruge Google Pay til at betale for varer og tjenester på en hurtig og nem måde.

Hvorfor er Google Pay godt for mit billetsalg?

Google Pay logo

Google Pay logo

Der er bred enighed om, at jo nemmere det er for forbrugere at betale, jo større konverteringsrate er der.

Så i stedet for at dine gæster skal rejse sig fra sofaen, finde deres VISA-kort frem og bruge MitID for at betale, kan de bruge platformer som Google Pay eller f.eks. MobilePay. Det er nemlig integreret på deres telefon og lige til at gå til.

Vi mener, at der skal være så få barrierer for at købe billetter. Derfor har vi også et bredt udvalgt af betalingsmuligheder for dine gæster. Vi tager imod alle gængse kort, MobilePay, Apple Pay og nu også Google Pay.

Hvad skal jeg som arrangør gøre?

Du skal absolut ikke gøre noget som helst. Vi har helt automatisk tilføjet det til bestillings-flowet, så dine gæster nemt og sikkert kan betale for deres billetter.

Som altid er Tickethero’s prisstruktur enkel og lige til at forstå. Derfor er der selvfølgelig heller ingen ændring for dig. Der kommer hverken ekstra-gebyrer eller prisstigninger på grund af Google Pay.